mandag den 18. marts 2013

Økologi

Jeg er sådan en der altid har syntes, at økologi var lidt lige som kejserens nye klæ'r: Man betaler meget mere for nogle varer som ikke ser ud af mere og som er mindre forarbejdet. Helt ærligt, så har det i høj grad virket som et marketing-stunt på mig.

Paradoksalt nok, kan man sige, er jeg lidt fødevareforskrækket i forhold til forarbejdede fødevarer (især dem med kød i. Ad! Færdiglavede frikadeller og bolognaise og hønsesalat) Det er forekommet mig, at man ikke kunne være sikker på kvaliteten af råvarerne der blev puttet i de forarbejdede fødevarer - og det har hele denne her hestekødsskandale jo også demoinstreret.

Så hvorfor er det, at jeg stoler på ikke-økologiske råvarer men ikke på forarbejdede fødevarer? Jeg ved det ikke.

Min veninde som har været i fertilitetsbehandling fortalte mig, at hende og hendes mand droppede alkohol, begyndte at dyrke mere motion og skiftede til økologiske råvarer i forbindelse med behandling. Det er ikke til at sige, om deres livsstilsændringer er årsagen til, at de blev gravide, men det blev de i hvert fald.

Min venindes historie sammenholdt med hestekøsskandalen har betydet, at jeg er begyndt at spise mere økologisk. Især når det gælder kød, æg, mælkeprodukter, men også så vidt det er muligt mht frugt og grønsager.

lørdag den 16. marts 2013

Så gik der lige en uge
  • Fik jeg trænet de der øvelser fra Annes Bechs bog? Næ
  • Fik jeg så i det mindste spinnet lidt? Nej. Åbenbart var lørdagsspinning i Fitnessdk på Falkoner så klamt afskrækkende, at jeg ikke havde mod på mere spinning (heller ikke andre steder der er knapt så ulækre og uudluftede) Shame on you Fitnessdk Falkoner!
  • Fik jeg holdt mig fra slik? Ikke rigtig. Holdt mig til chokolade, men desværre ikke kun den på mere end 85%
  • Fik jeg drukket de der 3 l vand om dagen? Øhm...det tror jeg ikke. Gjorde mig ikke umage med at komme til det, så det har jeg nok ikke gjort.
  • Overholdt jeg sengetiderne på kl 22? Kan du stave til slet ikke på nogen måde?
  • Men jeg drak da i hvert fald ikke alkohol, vel? Tjooeh, et par glas vin hist og pist gjorde jeg da
  • Og de forskellige vitaminpiller der skulle gøre mig slankere, smukkere og mere fertil? De fleste dage fik jeg da spist dem. Men ikke alle
Alt i alt kan det faktisk godt være, der er en fornuftig forklaring på, at jeg ikke har tabt mig den sidste uge.

fredag den 8. marts 2013

Frokost og aftensmad

I Anne Bechs' gudindebog skriver hun, at hvis man er træt og småsulten om aftenen, så kan man med fordel prøve at spise sit hovedmåltid til middag i stedet for om aftenen. Det gjorde jeg faktisk også før jeg fik min kæreste (og da var jeg også rimelig meget tyndere end jeg er i dag)

Jeg har forsøgt mig med det de sidste par dage kombineret med en snack af skyr og bær om eftermiddagen. Det betyder faktisk, at jeg ikke er specielt sulten om aftenen OG at jeg taber mig (på trods af, at jeg har mens og i den forbindelse plejer at tage på). Yay! så det fortsætter jeg med (og håber på, at det ikke bare er en tilfældighed der intet har at gøre med mine handlinger

torsdag den 7. marts 2013

Slik som afførende middel

OK, lidt klamt, men here goes.

Jeg synes, jeg kan observere noget lidt underligt ved min krop. Når jeg laver fuldt slik-stop, siger min mave også stop. Der sker det, at jeg ikke kommer på toilettet og føler mig oppustet og heller ikke taber mig. Hvis jeg så spiser en lille bitte vingummi eller noget, SÅ kommer der gang i maven. Jeg tænker, at det sikkert er et tegn på virkelig stor usundhed, hvis ens mave kun kan fungere, hvis man spiser lidt sukker-proppet, industrielt fremstillet kunstfoder.

Heldigvis ser det ud til, at det går over med tiden. Og især nogle af øvelserne i Anne Bechs ”Gudindebog” sætter gang i maven. Især den der hedder ”Knæ-træk” som går ud på at stå med armene over hovedet og så trække modsatte arm og ben mod hinanden i et minuts tid.

On a different note: hvor er blue cheese dressing lavet på skyr og lidt mayo dog en undervurderet ting!

mandag den 4. marts 2013

Bacon-trang

Der kunne teoretisk set godt være en mulighed for, at jeg var blevet gravid på den naturlige måde (men jeg tror ikke rigtig på det. Jeg har overbevist mig selv om, vi er sådan nogle typer der er nødt til at blive behandlet i stort high-tech setup for at kunne blive gravide), så jeg lader naturligvis være med at drikke alkohol osv.

Men der er ingen tegn på graviditet. Ikke med mindre man regner med bacon-trang. Jeg fik en fantastisk lyst til bacon i går og konkluderede, at hvis bare det var økologisk bacon, så var det nok ok i forhold til gudinde-kuren (og lige i den forbindelse var jeg overrasket over 1. at det var så svært at få fat i økologisk bacon (spiser økomennesker ikke bacon?) og 2. at øko-bacon jo har en helt anden farve end almindelig bacon (hvilket nok er det der med tilsætning af nitrit, hvilket jeg i øvrigt aldrig har forstået. Jeg vil da hellere have brunligt svinekød end pinkt))

Stærk trang til bestemte fødevarer kan jo være et tegn på graviditet, men jeg synes nu ikke bacon-craving er så meget out of character for mig, at jeg tror, det kan være tegn på det ene eller det andet.

søndag den 3. marts 2013

Bending the rules

Efter gudindeforedraget i onsdags og efter at have læst Anne Bechs bog, var jeg helt klar på at leve mit liv efter gudindeforeskrifterne.

Problemet er bare, at jeg kan mærke, at jeg allerede er begyndt at bøje reglerne. Feks starter den fysiske del af programmet først i morgen. Dvs jeg har ikke lavet nogen (som i nogen!) af de øvelser man skal for at blive en gudinde men ok, jeg har været til spinning 3 gange i denne uge (og så snakker vi ikke om, at der ikke blev talt så pænt om spinning til foredraget)

Jeg var til stor fest i går aftes og spiste dydigt ikke-kylhydratmad både til forret og hovedret og da man til desserten kunne vælge mellem ost og to virkligt lækre kager, gik jeg efter osten. Men senere var det åbenbart ok at spise chips. For det var jo fest.

Ifølge Anne Bechs bog må man godt spise chokolade - men kun hvis den er over 82% (eller var det 85? eller 80?) I hvert fald var den ikke 72% selvom Netto har en meget lækker chokolade med nougat på 72%. Og den er da slet ikke nede på 55%. Ja, med skam må jeg melde, at chokolade-regelen er blevet bøjet meget over weekenden.

En sengetid der hed kl 22 har været svær at overholde. Lørdag aften blev klokken nærmere 4 end 22.

Nå. Men. I morgen er der atter en dag. Og jeg har lavet en såkaldt "panik-skyr" til at medbringe på arbejdet i stedet for små fine broccolibuketter jeg forsøgte mig med i sidste uge. Panik-skyren blev introduceret på foredraget og er skyr med bær (i mit tilfælde økologiske rabarber kogt ind med lidt vanilie) og lidt mandelkrymmel. Det smager faktisk godt, men man bliver lidt tør i munden af at spise det.

fredag den 1. marts 2013

Camilla Martins fif

Selvom man er professionel sportsudøver elsker man nok ikke at træne hver evigeneste gang. Eksempelvis har jeg hørt, at badmintonspilleren Camilla Martin havde et trick overfor sig selv for at tage sig sammen til at løbe. (Og det burde være rimelig nemt for os ikke-professionelle at kopiere)

Hun har en aftale med sig selv når hun har planlagt, at hun skal løbe. Den går ud på, at hun SKAL iføre sig sportstøj og løbesko og gå ned på gaden. Når hun er kommet derned, så må hun godt beslutte sig for, at hun ikke skal løbe. Men det sker sjældent (i hvert fald for Camilla Martin)

Pausetanker

Vi starter først i behandlingen igen til april og i dag tænkte jeg på, hvor rart det egentlig er ikke at være i behandling.

Jeg kører stadig rutinen med ikke at drikke alkohol og holde mig fra kulhydrater + dyrke motion, men det er simpelthen så rart ikke hele tiden at spekulere over, om jeg nu gør noget der sætter fertilitet og potentielt kommende barn i fare. Og det er virkelig rart ikke at skulle tage forskellige former for medicin. (Ja, se her, hvad man slipper for ved ikke at være i behandling)

Hvis det ikke var fordi jeg kunne mærke at jeg var misundelig på gravide kvinder, så ville jeg nok seriøst overveje, om det her behandlingscirkus virkelig er besværet værd