mandag den 21. januar 2013

Ægdonation

Jeg har muligvis en del æg (der er i hvert fald tegn i den retning), men det betyder jo ikke nødvendigvis, at 1. der faktisk er så mange 2. at de kan tage så mange ud eller 3. at de er særligt gode, mine æg.

Der er tilsyneladende så utroligt mange mennesker der er ulykkelige over ikke at kunne få børn - og som mangler en ægdonor - så jeg har stærkt overvejet at donere æg, når jeg nu alligevel selv skal igennem det cirkus at skulle stimuleres og have taget æg ud. (Jeg kan godt se, at det er lidt mere bøvlet at donere æg, hvis man nu overhovedet ikke alligevel skulle noget i den stil.)

Jeg har heller ikke noget sentimentalt forhold til mine æg. Jeg skal jo ikke bruge dem, så hvorfor ikke lade andre få glæde af dem (har samme holdning til mine organer når jeg dør - for min skyld kan de blive høstet alle sammen. Jeg er jo død, så jeg er ligeglad)

Der er dog følgende dilemma: Hvis jeg nu har supermange og supergode æg og de bare opfører sig helt optimalt i reagensglasset og jeg suger dem til mig, når de bliver lagt op, så kan jeg jo sagtens donere æg. Men spørgsmålet er så, om jeg igen vil komme til at få taget æg ud. Hvis jeg på den anden side ikke bliver befrugtet så godt og ikke suger æggene til mig, så skal jeg jo igennem møllen igen, men så har jeg måske også en indikation af, at jeg har brug for alle de æg jeg kan få?

Så what to do? Tænker, at første ægudtagning må være et forsøg, og så må jeg vurdere tingene efterfølgende.

Talte med dem om det på hospitalet i går, og de var meget begejstrede for tanken om ægdonation fordi de åbenbart bare mangler ægdonorer helt akut. Hvis man ønsker at donere æg, kan man læse mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar